Julius Cæsar blev født i 100 f.Kr. og døde i 44 f.Kr. Han var en romersk politiker, general og en bemærkelsesværdig forfatter af latinsk prosa. Han spillede en afgørende rolle i de begivenheder, der førte til den romerske republiks undergang og Romerrigets opståen.
Cæsars far døde, da han var ung, så han blev opdraget af sin mor. Han blev først kendt af offentligheden som militær kommandant i Spanien, hvor han fik et godt ry for sin tapperhed og sine taktiske evner. Derefter vendte han tilbage til Rom og begyndte sin politiske karriere.
I 60 f.Kr. blev Cæsar konsul, det højeste embede i den romerske regering. Året efter blev han udnævnt til guvernør over Gallien, en provins i det nuværende Frankrig. Mens han var i Gallien, erobrede Cæsar det meste af området, hvilket gjorde ham enormt populær hos befolkningen derhjemme.
I 48 f.Kr. krydsede Julius Cæsar Rubicon-floden ind i Italien med sin hær, med den hensigt at vælte regeringen. Denne begivenhed er kendt som borgerkrigen i Rom. Cæsar gik sejrrigt ud af det og blev diktator i Rom. Som diktator foretog han mange vigtige ændringer i det romerske samfund og styre og lagde grunden til det romerske imperium.
Cæsar blev myrdet i 44 f.Kr. af en gruppe senatorer, der var imod hans styre. Hans arv levede dog videre, og han anses for at være en af de vigtigste personer i romersk historie.
