Nu er det ikke hver dag jeg kommer til Vesterhavet og finder spændende ting og sager – naturen ved Vesterhavet er dejlig, og der skyller mange forskellige spændende ting og sager op på stranden.

Nu er det roligt vejr på billedet, men hvis det bare stormer lidt mere, så er muligheden for at havet sender gode ting og sager op til os – det er jo også efter en god storm, der er masser af rav at finde i kanten af stranden eller under noget tang. Derfor elsker jeg også at gå en lang tur ved Vesterhavets strande efter en god storm

Sidste gang faldt jeg over en gammeldags kugleramme, jeg gad nok vide hvor gammel den var, men vi er langt tilbage i tiden. Jeg ved slet ikke om den egentligt skulle på et museum, nu den er så gammel, men lige nu står den fint til tørre hjemme hos mig. Så må jeg med tiden overveje hvad jeg gør med dette gamle oldtidsfund som man vist godt kan kalde det.